Skriv til nettet og få dine artikler læst

Af: Michael Cornelius Rønn Hansen

At skrive tekster til nettet og offentliggøre dem er ikke svært. At få dem læst af dine brugere kræver, at din webtekst kan godkendes af nettets virtuelle redaktører, som er computerprogrammer, der læser og analyserer din tekst. Den virtuelle redaktør placerer og rangordner din artikel i forhold til indholdet, og prøver at skille informativt indhold af høj kvalitet fra kommercielle budskaber og tekster af dårlig kvalitet. Indhold med journalistisk tilsnit vurderes positivt.

Web-eksperter kunne tidligere snyde de programmer, som indekserer internettets indhold, ved at anvende en række mere eller mindre fine tricks og regler.

Takket være den teknologiske udvikling, er internettets
virtuelle redaktører blevet meget dygtigere til at redigere webtekster, så ligegyldige tekster og kommercielt indhold havner i bunden af internettets hierarki for aldrig at blive fundet igen.

Internettets brugere ser det som en fordel, fordi det er nemmere for dem at finde nyttig information hurtigt og de kan se frem til at programmerne bliver endnu dygtigere.

Kvalitet er nøglen til nettet

Det er blevet nemmere at forstå reglerne for at skrive godt webindhold, men samtidigt er det blevet mere krævende at skrive artiklerne med et godt resultat.

Nyttig information, formidlet gennem journalistisk velskrevne artikler, er det de fleste internetbrugere efterlyser. En systematisk gennemgang jeg har foretaget af en række webartikler, viser imidlertid, at mange forfattere til internetartikler, har problemer med nå det gode resultat.

Kvaliteten halter især på to områder. Indholdet er ikke unikt, men er, helt eller delvist, kopieret fra andet internetindhold. Der ser den virtuelle redaktør straks, som ikke kan se nogen fordel i at præsentere brugerne for en endeløs række af identisk information.

Sproget, formuleringer, og stavefejl er det andet område hvor mange webartikler falder igennem. Det kan programmerne også gennemskue i dag, og kategoriserer disse fejl som dårlig kvalitet.

Skriv til nettet kursus eller ekstern hjælp

Skriv til nettet kurser er blevet populære, fordi det i dag
er meget vigtigt at være synlig på nettet. Det er meget ofte journalister, som skriver godt til nettet, der underviser på disse kurser. Disse kurser løser problemerne kopieret indhold og forståelsen for hvordan godt indhold skrives.

Et kort kursus løser desværre ikke de grundlæggende problemer, der kan være omkring den sproglige kvalitet. Det løser heller ikke de problemer, der er afledt af manglende tid hos de medarbejdere, som løbende skal skrive artiklerne. Hvis der ikke publicerers artikler løbende, virker hjemmesiden ikke aktuel og opdateret for den virtuelle redaktør.

Ekstern hjælp, fra en journalist, kan være en god idé, fordi den kan være løsningen på alle problemerne i den lille travle virksomhed, som gerne vil være synlig på nettet med en informativ hjemmeside af høj kvalitet.

 

Læs også: Tips og råd når du skriver til nettet

Læs også: Skriv godt til nettet