Publiceret: 17. juni 2013

En hurtig søgning på Den Blå Avis eller Gul Og Gratis viser, at de cykler som er til salg ofte er kvalitetscykler i god mekanisk stand, købt dyrt, og med forlængst forællede elektroniske komponenter. Denne guide beskriver, hvordan du undgår at miste penge i forbindelse med anskaffelsen af en elcykel, udfra princippet: Det er sjovere at få ny og bedre teknologi hver 3. år end at skulle leve med forældet teknologi i 9 år.

Hvis forfængeligheden gør, at det er vigtigt at markere sig med en mærkevare elcykel, kan denne guide springes over.

Er det derimod rettidig omhu og ansvarlighed over for økonomien, som betyder noget kan denne guide spare dig for tusindvis af kroner.

Elcykel på tilbud - det er sund fornuft

Det kan ikke betale sig at følge cykelhandlerens anbefaling og købe en dyr elcykel, fordi den teknologiske udvikling medfører, at elcyklens batteri, motor og regulator er forældet teknologi allerede efter 2-3 år.

Da det stort set er de samme elektroniske komponenter, der sidder på alle elcykler, får du ikke bedre el-teknologi ved at købe en dyr cykel. Hvis du køber en cykel med høj mekanisk kvalitet, ender du efter 2-3 år med en cykel, som fungerer perfekt mekanisk samtidig med at den er udstyret med forældet teknologi.

Da elcykler er bygget kraftigere end almindelige cykler, er de op til dobbelt så tunge og vejer 25-30 kg. Derfor er en elcykel uden el meget tung at træde og i praksis totalt uanvendelig som cykel.

Den bedste handel er at købe en cykel hvor de mekaniske dele kan holde 2-3 år, så cyklens kvalitet svarer til den teknologiske levetid på de elektriske komponenter. Det svarer, ved daglig brug af cyklen, til at batteriet skal udskiftes én gang i cyklens levetid.

Det betyder at de bedste køb gøres langt fra den traditionelle cykelhandler, som har gjort elcyklerne alt for dyre i forhold til den kvalitet han tilbyder, når det kommer til de elektriske dele på cyklen. De elcykler som T. Hansen, Haral Nyborg, Coop, Bilka og andre sælger til priser under kr. 10.000, kan sagtens holde til daglig brug i 3 år med et minimum af vedligeholdelse.

Batteriet er nøglen

Sælgerne af elcykler kaster om sig med tekniske udtryk. Det er nemt at blive forvirret og miste overblikket.

Et godt råd et at fokuserer på batteriet. Det skal være mindst 36V - V står for volt. Det sikrer dig den nyeste motor og -batteriteknologi.

Find et cykel med et batteri, som har min 12 Ah - Ah står for amperetimer, og er et udtryk for hvor meget strøm batteriet kan oplagre.

Forlang minimun et års garanti på batteriet og to år på cyklen.

Hvormange gear?

Du får større glæde af en 7 gears elcykel fremfor en med 3 gear, fordi du både skal have gear til at komme op ad stejle bakker med 5-10 kilometer i timen, gear til at komme ned igen med 25-30 kilometer i timen og gear til kørslen mellem yderpukkterne.

Mange elcykler er gearet, så alle kan cykle på dem. Hvis du stiller krav til dig selv og hastigheden, kan det være en god idé at ændre på cyklens gearing, så du kan få mere fart på i det 7. gear.

Det kan i mange tilfælde gøres ved at udskifte det bagerste tandhjul, der er monteret på baghjulet, med et mindre og afkorte kæden med et par led. Det koster under 50 kroner, hvis du kan gøre det selv, eller kender nogen der kan.

Cyklen skal passe i størelsen

Cykkelstellet skal passe i størelsen, til den som skal bruge cyklen. På internettet kan du finde guider, som beskriver hvordan man finder den cykelstørelse som passer bedst.

Saddelhøjden skal være justeret, så dit ben er næsten strakt når pedalen er nede. Ved denne justering får du mest ud af dine benmuskler.

Styrets højde skal være behagelig i forhold til saddelhøjden.

 

Læs også: Den bedste el-cykel

Læs også: Mange cykelhandlere lover at elcyklen kan køre længere end den kan

Læs også: Kan to elcykler erstatte en Audi

 

 

 

 

Kommentér denne artikel

0

Kommentarer

  • No comments found