Publiceret: 28. august 2012

Hverken finanskrisen i 2008 eller de udfordringer, som er fulgt i kølvandet, har kunnet stoppe Fairtrade mærket kaffes succesfulde fremfærd i de danske supermarkeder.

 

Af Michael Cornelius Rønn Hansen

 

 

fairtrade2Fairtrade mærket sidder på varer, som kommer fra producenter, der er godkendt af Fairtrade International efter deres regler for anvendelse af skadelige stoffer i produktionen, arbejdsmiljø og lønniveau.

Producenterne er sikret en minimumspris, hvis verdensmarkedsprisen falder under et fastsat niveau og får derudover en bonus, som producenterne er forpligtet til at anvende til sociale formål og kvalitetsforbedrende tiltag.

Det er ikke en betingelse, at produktionen skal være økologisk, men 3 ud af 4 Fairtrade varer er også økologiske.

 

Mængden af varer eksploderer

Antallet af Fairtrade-mærkede varer i Danmark er steget fra 100 til 1.300 de sidste 5 år.

Kaffe er - og har siden 1990’erne - været den største varegruppe, som udgør lidt under halvdelen af omsætningen af Fairtrade-mærkede produkter i Danmark.

Hos IRMA-kæden, som er en del af Coop Danmark, har de sidste 5 års udvikling betydet, at de Fairtrade-mærkede varer er rykket fra en lidt diskret placering i butikkerne til en plads på første række.

”Der er stor interesse for at tænke på den tredje verden, og derfor får vi flere og flere Fairtrade-mærkede kaffeprodukter, så vi kan tilbyde vores kunder Fairtrade-mærkede varer som supplement til vores ikke mærkede varer,” siger varechef Leif Larsen fra Irmas hovedkontor og fortsætter:

  
”Til trods for den nye virkelighed vi lever i, nogle kalder det krisetid, er der en stigende efterspørgsel efter Fairtrade-mærket kaffe,” siger varechef Leif Larsen.

Den oplevelse deler direktør Claus Bertelsen fra Peter Larsens Kaffe A/S, som har været med i mærkningsordningen siden midten af halvfemserne, hvor mærket stadig hed Max Harvelaar.

”Vores andel af Fairtrade-mærket kaffe er i dag 20 procent, og jeg er sikker på, at den er over 50 procent om 10 år,” siger han.

 

Stor tilfredshed

Samlet set er direktør for Fairtrade-mærket i Danmark, cand. merc. Jonas Giersing, godt tilfreds.

Salget af Fairtrade-mærket kaffe er siden 2008 steget med 40 procent. Det skyldtes især, at Fairtrade-mærket har intensiveret samarbejdet med Coop (Irma & FDB) og Danske supermarked.

”Hver gang der bliver solgt 20 kilo kaffe i Danmark, er det ene kilo Fairtrade-mærket,” siger han.

 

Læs også: Fairtradebønderne jubler mens de fattigste i kaffeindustrien betaler prisen

Læs også: Kaffebonden får 2 øre, når du køber Fairtrade Mærket kaffe

Læs også: Derfor køber de Fairtrade kaffe

Læs også: Fairtrade kan ikke hjælpe verdens fattigste kaffebønder og plantagearbejdere

Kommentér denne artikel

0

Kommentarer

  • No comments found