Publiceret: 20. september 2012

Trods Fairtrade-mærkets løfter om at være til gavn for verdens fattigste, påpeger flere eksperter, at organisationens arbejde er mere til gavn for kaffebønder fra middelklassen end for de fattigste bønder og plantagearbejdere. Forbrugerombudsmanden vil undersøge om Fairtrade-mærket vildleder de danske forbrugere.

 

Af Michael Cornelius Rønn Hansen

 

fairtrade8Det handler ikke kun om at købe kaffe, når posen med Fairtrade kaffe havner i indkøbsvognen. Det handler også om at købe en god oplevelse, fordi der med kaffens Fairtrade-mærke følger et løfte om, at nogle bønder og arbejdere, i et fjernt kaffeproducerende land, ikke bliver udnyttet i forbindelse med produktionen af kaffen.

Når en kunde vælger en kaffe med Fairtrade-mærket, er de, ifølge Fairtrade-mærkets hjemmeside, med til at skabe en bedre fremtid for nogle af verdens fattigste bønder og plantagearbejdere.

Fairtrade betyder, ifølge Fairtrades hjemmeside, at de betales en mere fair pris for deres råvarer og får overskud til at investere i et bedre liv.

Fairtrade vildleder verdens forbrugere

På poserne med Fairtrade-kaffe findes en lidt anden formulering: ”Dit køb er med til at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste mennesker.”

”Det er ikke rigtigt,” siger Dr. Colleen Haight, professor i Økonomi fra Stanford University, Florida, USA og fortsætter, ”Når du køber Fairtrade-kaffe, hjælper du middelklassebønderne i det land, hvor kaffen kommer fra. Jeg har intet imod at hjælpe middelklassen, men det er ikke det, Fairtrade siger, de gør”.

Fairtrade er ikke for de små kaffebønder

”Fairtrade modellen er en god ide, fordi det er vigtigt at skabe handels-, arbejdsmuligheder og produktion i de ikke industrialiserede lande, og Fairtrade er et forsøg på at overføre en større del af kagen til dem på jorden,” siger seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, ph.d., fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Men modellen er ikke for de små bønder og kooperativer, fordi de hverken har de arbejdsmæssige- og økonomiske ressourcer, der skal til for at blive godkendt som Fairtrade leverandør.

Enkeltstående kaffebønder kan slet ikke godkendes, fordi de ifølge Fairtrade Internationals regler skal være organiserede i for eksempel kooperativer.

De fattigste udelukkes

De fattigste mennesker i kaffeindustrien er sæsonarbejderne og små jordejere.

Produktion af kaffe er udsat for store udefrakommende påvirkninger, især på grund af svingninger i klimaet, som betyder, at produktionen er forskellig fra år til år. Det indebærer at de fleste, som arbejder i kaffeplantagerne, er sæsonarbejdere, der ofte er indvandrere. De flytter efter arbejdet, fra farm til farm, og plukker ikke kun kaffe. I de perioder, hvor deres arbejdskraft ikke er efterspurgt af kaffebønderne, arbejder de med andre afgrøder. Da de ikke har fast tilknytning til en Fairtrade certificeret farm, er de afskåret fra at nyde godt af Fairtrade fordelene.

”Det er et stort problem, som det er meget vanskeligt at beregne størrelsen af, fordi mange af disse indvandrerarbejdere ikke er registreret,” siger Dr. Colleen Haight, professor i Økonomi fra Stanford University.

En anden gruppe, som udelukkes fra Fairtrade certificeringen, er en gruppe af småbønder, der ikke har råd til at deltage i en andelsforening. Herudover er der en række små kooperativer, som ikke har råd til at betale certificeringsomkostningerne,
eller ikke kan løfte det arbejdskrævende administrative arbejde, som en certificering indebærer. De to grupper udgør cirka 20 procent, eller hver femte kaffebonde.

 

Middelklassen i de kaffeproducerende lande forgyldes af Fairtrade

”Fairtrades certificeringssystem indebærer dermed, at det er middelklasebønderne, som høster alle Fairtrade fordelene,” siger Dr. Colleen Haight, professor i Økonomi fra Stanford University.

Det bekræftes i en rapport, ”Pro-poor certification”, offentliggjort i maj 2012, fra International Institute for Environment and Development (IIED) i London, skrevet af senior forskerne Emma Blackmore og James Keeley. I rapporten bliver blandt andet Fairtrades certificeringssystem vurderet.

I rapporten dokumenteres, at certifikationssystemet kan hjælpe nogle kaffedyrkere til at opnå højere priser for deres afgrøder og forbedre deres dyrkningsmetoder, mens de fattigste bønder og plantagearbejdere bliver endnu fattigere, på grund af den øgede konkurrence fra de certificerede farmere.

Rapporten konkluderer, at de bønder, som af forskellige grunde udelukkes fra certificering, har behov for målrettet bistand fra deres regeringer og private hjælpeorganisationer.”

 

Fairtrade vil ikke samarbejde med de fattigste

Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, ph.d., fra Dansk Institut for Internationale Studier mener ikke, Fairtrade systemet kan udføres i praksis i de kaffeproducerende lande, hvis ikke det sker gennem større sammenslutninger, som kan levere en vis kapacitet. ”Derfor er Fairtrade ikke et initiativ, som henvender sig til de fattigste,” siger han.

Reykia Fick, ansvarlig for den eksterne kommunikation hos Fairtrade International i Tyskland er ikke uenig i, at de fattigste bønder og plantagearbejdere udelukkes fra at nyde godt af de fordele, som der er forbundet med at være Fairtrade-leverandør:

”De fattigste i kaffeindustrien udgør en enorm udfordring, som sandsynligvis fortsat vil afholde os fra at samarbejde med enkeltstående kaffeplantager,” siger hun.

 

fairtrade6Fairtrade-mærket sælger, stort set, ikke kaffe fra de fattigste lande i verden

Verdens fattigste lande kan findes i den rapport FNs udviklings program for ulande, UNDP, udgiver hvert år, senest i 2011: ”Human Development Report 2011.” Tidligere angav man fattigdommen i et uland ved at beskrive hvor mange, som levede for under en dollar om dagen. I dag bruger man en beregning hvor der tages højde for en række med økonomiske-, sundhedsmæssige- og uddannelsesmæssige faktorer, også kaldet det multi-dimensionale fattigdoms-indeks.

De 42 fattigste lande i verden fra den laveste gruppe i UNDP’s rapport, kan ses på kortet nederst på denne side.
Fairtrade-mærket sælger kaffe fra tre af dem: Uganda, Tanzania og Kenya, som er placeret som nummer 161, 152 og 143 på UNDP’s liste over fattigdom, der omfatter 187 lande. Mange af de sydamerikanske lande, som leverer Fairtrade-mærket kaffe til Danmark ligger højt på listen, som for eksempel Mexico og Brasilien, som er placeret som nummer 57 og 84.

”Kaffesalget fra de tre afrikanske lande udgør desværre en meget begrænset del, af det samlede salg af Fairtrade-mærket kaffe i Danmark,” siger Jonas Giersing, direktør for Fairtrade-mærket i Danmark og fortsætter: ”Vi arbejder rigtigt hårdt på at få lavet flere kaffeaftaler kooperativer i Afrika, men det tager tid.”

 

De danske forbrugere vildledes af Fairtrade Mærket

Fairtrade-mærket i Danmark, skal ligesom alle andre virksomheder, overholde markedsføringslovens forbud mod vildledning af forbrugerne, når de skal sælge en vare. Hvor der er et etisk budskab knyttet til mærket, har Forbrugerombudsmanden skærpet kravene.
Når en virksomhed vil sælge et etisk budskab som: ”Dit køb er med til at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste mennesker,” skal det ikke alene være rigtigt og præcist, men det skal også kunne dokumenteres, ifølge en vejledning for markedsføring af etiske budskaber, udgivet af Forbrugerombudsmanden i 2011.

Præsenteret for oplysningerne i denne artikel, siger Jan Trzaskowski, lektor, ph.d., cand. merc. jur. på Handelshøjskolen i København: ”Her er der tale om vildledning af forbrugerne, fordi man fra Fairtrade-mærkets budskaber, får et andet indtryk end dem, som fremgår af artiklen”.

Jonas Giersing, direktør for Fairtrade-mærket i Danmark er ikke enig i, at der er tale om vildledning af forbrugerne. ”Det kan godt være at det ikke er de fattigste, som får pengene i hånden, men de fattige som bor i nærheden af det kooperativ som får pengene, nyder i en eller anden grad godt dem. For eksempel hvis kooperativet bygger og driver en skole for dem, får de fattigste også glæde af den,” siger han. Jonas Giersing vil dog ikke svare på, om Fairtrade-mærket i Danmark, kan dokumentere de budskaber, som står på kaffeposerne og Fairtrade-mærkets hjemmeside om hjælp til nogle af verdens fattigste mennesker.

Forbrugerombudsmand cand.jur. Henrik Øe mener, at der er grund til at undersøge Fairtrade-mærkets markedsføring nærmere: ”Jeg vil i lyset af denne artikel indkalde Fairtrade-mærket i Danmark til et møde for at få belyst, om der fuldt ud er belæg for deres markedsføring,” siger han.

 

fattig-stor

Her kommer Fairtrade Mærket kaffe fra. Klik på billedet for at se det forstørret.

 

Læs også: Fairtrade bønderne jubler mens de fattigste betaler prisen

Læs også: Imortør, grossist og detailhandel tager det meste af merprisen for Fairtrade kaffe.

Læs mere om WHO's internationale udviklings-indeks (åbner et nyt vindue)

Læs mere om problemerne med Fairtrade kaffe hos Stanford University (åbner et nyt vindue)

Læs mere om reglerne for etiske mærker hos Forbrugerombudsmanden (åbner et nyt vindue)

 

 

 



Kommentér denne artikel

0

Kommentarer

  • No comments found