Publiceret: 03. september 2012

På trods af forbedrede vilkår for den million kaffebønder, der kan sælge deres kaffe som Fairtrade-mærket kaffe, vokser den internationale kritik af organisationens arbejde og kaffens kvalitet. De fattigste i kaffeindustrien bliver presset økonomisk af Fairtradebønderne. Fairtrades forretningsmodel motiverer ikke kaffebønderne til at producere kaffe af høj kvalitet.

 


Af Michael Cornelius Rønn Hansen

 

 

fairtrade-Jasper-CarlbergBørn som går i skole i stedet for at arbejde, kort afstand til sundhedsklinikker, bedre sanitære forhold og glade kaffebønder, som får en fair løn for deres arbejde er det billede, som tegner sig hos de fleste, når Fairtrade bliver en del af samtalen.

Fairtrade bevægelsen, med Max Havelaar mærket, som senere blev til Fairtrade-mærket, har æren for, at fattige kaffebønders livs- og arbejdsvilkår er kommet ind i danske forbrugeres bevidsthed.

Men den ideelle model Fairtrade håbede at få, hvor organisationens arbejde skulle nå ud til de mest fattige i kaffeindustrien, og hvor bønderne skulle dyrke kaffe af høj kvalitet, er slået delvist fejl.

 

Nu bliver der forsket i Fairtradeorganisationen

Da Fairtrade organisationens store vækst er relativ ny, er det først i de sidste år, at resultaterne fra forskellige Fairtrade forskningsprojekter foretaget på universiteter rundt om i verden, nu begynder at blive udgivet. Indtil nu, er det primært Fairtrades egne selskaber, som har informeret ensidigt positivt om deres aktiviteter.

De tegner et betydeligt mere nuanceret billede af de problemer, Fairtrade-organisationen arbejder med.

I en videnskabelig artikel udgivet i Stanford Social Innovation Review 2011, af Dr. Colleen Haight, Professor i Økonomi fra
Stanford University, USA, beskriver hun en række af de problemer, hun og andre forskere har fundet ved den måde, Fairtrade organisationen arbejder på.

To problemstillinger fremstår som de væsentligste: Fairtrade modellen udelukker for det første de fattigste i kaffeindustrien og motiverer for det andet ikke bønderne til at producere kaffe af en høj kvalitet.

 

Ingen adgang for de små

Fairtrade godkender ikke enkeltstående kaffebønder som Fairtrade-producenter. For at blive godkendt skal bønderne være organiseret. Herudover skal kooperativet være i stand til at løfte den administrative byrde, der følger med godkendelsen som Fairtrade producent. Det udelukker de svageste sammenslutninger, de fattigste bønder og deres arbejdere.

”De små uorganiserede farme og deres arbejdere udgør cirka 20 procent af kaffeindustrien i Mellemamerika, og de er udelukket fra at deltage i Fairtrade-modellen på grund af deres størrelse” siger Dr. Colleen Haight, professor i Økonomi fra Stanford University.

40 procent af producenterne er kooperativer, som kunne certificeres, og 40 procent er multinationale selskaber som Nestlée
og Kraft. Omkostningerne til reorganisering og certificering i henhold til Fairtrades krav er så høje, at kun en ud af tyve kooperativer er blevet det.

Det overasker ikke seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, ph.d., fra Dansk Institut for Internationale Studier, som er den eneste danske forskningsinstitution, der på et videnskabeligt niveau beskæftiger sig med Fairtrades arbejde i den tredje verden.

”For at indgå i verdenshandlen kræver det en vis kapacitet, og den har de små bønder ikke,” siger han.

På Fairtrade-mærket i Danmarks kontor i København vil kommunikationsmedarbejder Kristine Høeg ikke forholde sig til
problemet.

”Vi kan ikke svare på spørgsmål, som ikke vedrører danske forhold,” siger hun og fortsætter: ”Det kan kun Fairtrade
Internationals hovedkontor i Tyskland.”

Hos Fairtrade International i Bonn siger Reykia Fick, ansvarlig for Fairtrades eksterne kommunikation:

”Vi er blevet mere og mere opmærksomme på problemet, og derfor har vi, i Asien, iværksat en række pilotprojekter, som
gennem uddannelsesprogrammer skal styrke de enkeltstående kaffebønders faglige niveau og give dem en bedre forretningsmæssig forståelse. Målet er, at de skal kunne få lettere ved at blive certificeret.” Hvis uddannelsesprojekterne for de svageste kaffebønder i Asien bliver en succes, er det tanken, at de skal spredes til kaffebønder i Afrika og Sydamerika.

 

Kaffens kvalitet er gennemsnitlig

”Fairtrade Internationals model med en mindstepris i forhold til verdensmarkedet og en bonus herudover motiverer ikke Fairtrade producenterne til at arbejde mod en bedre kaffekvalitet,” siger Dr. Colleen Haight, professor i Økonomi fra Stanford University og forklarer problemstillingen med følgende eksempel:

En farmer har to sække med kaffe – en af høj kvalitet og en af lav kvalitet. Fairtrades garanterede markedspris er en dollar pr sæk, og Fairtrades bonus er 0,20 dollar. Via hans mobiltelefon ved farmeren at, markedsprisen på hans sæk kaffe af høj kvalitet er 1,7 dollar, hvis han sælger til en anden opkøber. Han sælger nu den dårlige kvalitet som Fairtrade og den gode kvalitet til den anden opkøber og får i alt 2,9 dollar – eller 0,5 dollar mere, end hvis han havde solgt begge sække som Fairtrade kaffe. Efter den oplevelse begynder han at bruge mere energi og gødning på den del af hans jord, hvor han kan dyrke kaffe af høj kvalitet og mindre på en del af hans jord, hvor han kan dyrke kaffe af lavere kvalitet.

Direktør Claus Bertelsen fra Peter Larsens Kaffe A/S, som har været med i mærkningsordningen siden midten af halvfemserne mener, at Dr. Colleen Haights eksempel afdækker en relevant problemstilling.

”Jeg har aldrig helt forstået modellen med en fast minimumspris i forhold til verdensmarkedsprisen,” siger han og fortsætter:

”Det ville være meget motiverende for kaffebondens interesse for at forbedre kvaliteten, med en glidende minimumspris, så Fairtrade kaffen altid blev afregnet med for eksempel 20 procent over verdensmarkedsprisen. Hos Peter Larsens Kaffe mener de, at kvaliteten af Fairtrade-mærket kaffe svarer til standardkvaliteten af almindelig kaffe.

Ulrich Hald Kaagaard fra Den Franske Vinhandel i Roskilde, som i mange år har været en af de eneste forretninger i Danmark, hvor de to gange om ugen rister den kaffe, som de sælger, er lidt ærgerlig over kvalitetsniveauet: ”Jeg ville rigtig gerne have Fairtrade kaffe i vores sortiment, men indtil nu har jeg ikke smagt en Fairtrade kaffe, som kvalitetsmæssigt har
løftet sig over det gennemsnitlige. Til de af vores kunder, som lægger vægt på, at kaffen er mærket, har vi to typer af økologisk kaffe af meget høj kvalitet,” siger han.

”Denne problemstilling er ikke rigtig relevant for Fairtrade kaffemarkedet,” siger Reykia Fick, ansvarlig for
Fairtrade Internationals eksterne kommunikation. Det er frit for Fairtrade producenterne at forhandle bedre priser med opkøberne end minimumsprisen.

”Hvis Fairtrade producenter sælger kaffe af lav kvalitet som Fairtrade og den høje kvalitet til andre opkøbere, gør de sig
selv en bjørnetjeneste i forhold til den enorme mængde af Fairtrade kaffe af høj kvalitet, som bliver udbudt på markedet,” siger hun.

Fairtrade International har, den første april i år, ændret reglerne for kooperativernes anvendelse af den bonus, der bliver udbetalt. Tidligere var der frit valg med hensyn til, hvad pengene kunne bruges til, men efter de nye regler, skal mindst 25 procent anvendes til kvalitetsforbedrende initiativer inden for produktionen.

 


Læs også: Fairtrade kaffe er en salgssucces

Læs også: Fairtrade kaffebonden får 2 øre for hver kop kaffe

 

Kommentér denne artikel

0

Kommentarer

  • No comments found