Publiceret: 01. Juli 2012

Værdiladede ord manipulerer den
politiske debat


Politiske værdiladede ord kan påvirke grupper og områder i mange år og er med til at forsimple debatten, så argumenter går tabt. Det bliver til ord, som ikke er til at slippe af med, når de først er kommet ind i sproget. Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen går mod strømmen, når han tager kampen op mod to af de farvede ord i den politiske debat: udkantsdanmark og den rådne banan.
 

Af Michael Cornelius Rønn Hansen
 

Den måde vi taler om samfundsgrupper eller dele af Danmark, er med til at påvirke vores opfattelse af dem.
 
Cafépenge, ghetto, kvalitetsreform, københavneri og lønfest er eksempler på farvede ord, som bliver brugt i den offentlige debat.
 
”Virkeligheden skabes af de ord, der omgiver os, så det er ikke lige meget hvilke ord, vi bruger,” siger journalist og politisk kommentator Niels Krause-Kjær.
 

Virkeligheden ændres ikke

”Jeg er skeptisk overfor at konstruerede ord kan skabe en virkelighed, som ikke er der,” siger Morten Ebbe Juel Nielsen, Lektor i filosofi på Københavns Universitet.
 
”Social ghetto”, er forsøgt anvendt om Gentofte og Klampenborg. Det slår ikke igennem, fordi folk forbinder ordet ghetto med dårlig uddannelse, høj arbejdsløshed og øget kriminalitet.
 
Politikerne anvender de farvede ord bevidst i den politiske debat, fordi de for eksempel kan bruge ”den rådne banan” og ”københavneri” i det regionalpolitiske spil.
 

Debattens kvalitet forringes

Debattens kvalitet bliver forringet, når politikere og medier bruger værdiladede ord, for at få sagt så meget som muligt indenfor den korte tid, der ofte er til rådighed.
 
Med et værdiladet ord kan en politiker både positionere sig og markere en holdning på samme tid. Det sker på bekostning af den saglige argumentation.
 
”Den egentlige argumentation går tabt, og debatten forvrides, når politikere bruger værdiladede ord, og det syntes jeg er synd,” siger Stud. Ph.d., cand. Mag i retorik på Københavns Universitet Mette Bengtsson.
 
”Når et ord har bidt sig fast, går der ofte en generation, før det bliver lavet om,” siger Niels Krause-Kjær.
 
Ordene klæber til de områder og grupper, de er lavet til og er konstrueret med udgangspunkt i nogle realiteter. Før de bliver lavet om, ændres brugen af ordet ikke.
 
”Ghettoen Mjølnerparken i København, kan man kalde ´Paradishaven’ i 100 år, uden det vil slå an. Der skal sociale og økonomiske ændringer til,” siger Morten Ebbe Juel Nielsen, Lektor i filosofi på Københavns Universitet. 
 

Ministeren går i ordkrig

Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, vil erstatte de negativt farvede ord, som beskriver en række af Danmarks landdistrikter, med mere positive ord.
 
”Jeg synes, at ordet ’udkantsdanmark’ er stigmatiserende ligesom udtrykket ’den rådne banan’. Det bryder jeg mig slet ikke om”, siger Carsten Hansen.
 
9 samfundsdebattører, med leder af Samsø Energi- og Miljøkontor, Søren Hermansen, i spidsen, skal fra marts i år og 6 måneder frem udarbejde visioner for en mere positiv omtale af landdistrikterne.

 

Læs også: Murere som parkerer i andres indkørsler - håndværker-parkeringer - kan være et stort problem

 

Kommentér denne artikel

0

Kommentarer (1)