Bliv synlig i medierne med en god pressemeddelelse

En pressemeddelelse giver opmærksomhed og "gang i butikken". Den sendes til den relevante målgruppe og kan bruges på virksomhedens hjemmeside. Kombinationen af den klassiske skrevne presse- meddelelse og en videopressemeddelelse er en effektiv metode til at skille sig ud i forhold til konkurrenterne, og få en høj markedsføringsværdi.

Tambou.dks pressemeddelelser bliver skrevet af en journalist, som ved hvordan dit budskab skal vinkles og formuleres for at skabe interesse hos din målgruppe.

De fleste kan i princippet skrive en pressemeddelelse, men de færreste tænker som en journalist, hvilket er forudsætningen for at komme gennem hos medierne. Der er kun en chance så hvorfor brænde den med et gør det selv forsøg.

Videoen, som kan produceres i kombination med pressemeddelelsen, bliver produceret af en videojournalist i fuld HD kvalitet - indlejret via YouTube i pressemeddelelsen og eller din egen hjemmeside.

 

Forarbejdet er vigtigt

Efter et indledende interview identificeres den vigtigste vinkel i din historie. Omkring den drejer hele din fortælling.

Målgruppen udvælges omhyggeligt og styrer sproget i dit budskab.

De medier som meddelelsen skal sendes til vælges, så du ikke spammer en masse irelevante medier med dit budskab. Det overvejes om din historie skal sendes eksklusivt til et enkelt medie først.

Produktionen af tekst og evt. video er baseret på en aftale som afstikker rammerne for indholdet.

 

Timing

Det er ikke ligegyldigt hvornår din pressemeddelelse udsendes. Medierne har begrænsede ressourcer og kan ikke sende journalister ud til enhver begivenhed.

Mindre nyheder, i nogle medier, egner sig bedst til at blive udsendt efter de er sket, i en form, som kan bruges uden større redaktionel bearbejdning.

Større nyheder kan godt tiltrække journalister, og kan derfor sendes før de sker - hvor meget før afhænger af de enkelte medie.

 

Opfølgning

Det er langtfra altid nok at sende en pressemeddelelse for at vække et medies opmærksomhed. Rettidig omhu og opfølgning på de rigtige tidspunkter er en væsentlig del af det professionelle arbejde med en pressemeddelelse.

Tambou.dk brænder for at skrive og producere din pressemeddelelse.

 

Læs også: Guide til pressemeddelelser - hvis du vil prøve selv