Animeret video

Video på nettet udgør mere end 50 % af forbrugernes aktivitet internettet. Med animerede videosekvenser kan målgruppen rammes præcist samtidig med at målsætninger, visioner og usynlige processer kan visualiseres med stor effekt.

Udover at være billige kan animerede videoindslag være attraktive og underholdende og dermed den perfekte metode til viral markedsføring.

I denne artikel beskrives en række af de fordele du kan opleve, hvis du vælger at bruge små animerede film på din virksomheds hjemmeside.

Du kan huske hvad du har set

Den menneskelige hjerne lærer bedre og hurtigere fra et visuelt budskab som vi ser end fra et verbalt budskab som vi hører. Det har flere undersøgelser vist.

De kreative muligheder er større ved produktionen af en animeret video, fordi der er fuld kontrol over alle elementerne i videoen - det er ikke altid tilfældet under produktionen af en traditionel video.

En god animeret video bliver lagret i den menneskelige hjernes langtidshukommelse, hvilket betyder at budskabes nemt kan huskes. Det har stor betydning, når budskabet handler om branding eller markedsføring.

Lave produktionsomkostninger

Det er en myte, baseret på erfaringer fra en fjern fortid, at det er dyrt at producere en animeret videosekvens. Med nutidens computerkraft og software kan omkostningerne holdes nede på et rimeligt niveau.

Animerede videoer er en win-win løsning for din virksomhed, fordi mikset mellem kreative muligheder og omkostninger er optimalt.

Ved visualiseringen af et nyt produkt eller en serviceydelse, kan seerens opmærksomhed fastholdes, samtidig med at visioner og løsninger bliver præsenteret.

Ideelt til det globale marked

Markedsføring på tværs af landegrænser kan effektiviseres med video markedsføring. Du kan sende et målrettet budskab, som kan fastholde dine seere på tværs af geografiske og kulturelle forhold.

Videomarkedsføring uploadet på sociale medier som YouTube og Facebook, med links til virksomhedens hjemmeside, vil nå mange flere potentielle kunder, end traditionelle markedsføringsmetoder som f.eks. trykte annoncer.

Med den øgede globalisering og konkurrence vil videomarkedsføring i fremtiden være en nødvendighed for virksomhedernes overlevelse og vækst.

Interaktiv video fastholder interessen

På de videoer som er indlejret på denne side, findes bokse med tekst, som ved et klik med musen kan bringe dig videre til en ny video sekvens. I dette eksempel har brugeren et valg, men der er ingen hindring for at anvende flere valg i et interaktivt video-univers.

Ved at bruge interaktive videosekvenser motiveres seeren, fordi han er blevet en aktiv del af videoen, til at tilbringe mere tid på din hjemmeside og lærer dermed mere om din virksomhed og dens produkter.

Til viral markedsføring er en serie små videosekvenser, bundet sammen med interaktive valg, en god metode, fordi de er mere oplagte at dele på sociale medier.

 

 

Læs også: Viral markedsføring med videopressemeddelser

Læs også: Video til præsentation

Læs også: Fra DR-Danskernes Akademi om viral markedsføring (åbner en ny side)