Gonzo – journalistikkens svar på ”sex, drugs and rock‘n roll”

Den amerikanske journalist Hunter S. Thompson ”udviklede” i 1970’ gonzojournalistikken og blev til sin død ikoniseret med denne fandenivoldske reportagegenre. Journalistik var det næppe – men underholdende var det – især i starten. Historien om Hunter S. Thompson er historien om en journalist som hellere ville have været forfatter og blev en myte.

"Enten sparker vi røv eller så får vi røvfuld." Hunter S. Tompson.

I de mest (hash)tågede hippie år fra 1968 til 1973, hvor Hunter S. Thompson var ansat på Musikmagasinet Rolling Stones, blev gonzo varemærket for den type journalistiske reportager han skrev til magasinet.

Langt senere blev gonzo, som begreb, importeret til Danmark. Flere danske journalister forsøgte sig, uden held, med genren. Enten var tiden løbet fra Hunters oprindelige idé, eller også var der ingen som var modige nok til at sætte deres journalistiske karriere over styr – en naturlig konsekvens af at udøve gonzo professionelt.

Begrebet blev grundigt udvandet i Danmark så gonzo til sidst var synonymt med alle former for ukonventionel journalistik.

Forfatteren og journalisten Morten Sabroe er af mange blevet udlagt som Danmarks svar på gonzojournalistikken. Det skyldes dels en anmelder på Politiken og dels at tilskrivningen er kopieret fra artikel til artikel, uden skelen til om det var rigtigt. Selv siger han i et interwiev med Berlingske Business, den 14 december, 2008:

"Jeg har aldrig lavet gonzo-journalistik. Derfor er det irriterende.”


Hvad er gonzo-journalistik

Hunter S. Thompson Gonzo logoGonzo betyder på italiensk enfoldig eller tosse. Om det er derfor han valgte at kalde sin journalistik gonzo, eller bare fordi han syntes at det lød sjovt, er der ingen der ved med sikkerhed. Hunters logo, en knyttet næve med en ekstra tommelfinger ved siden af lillefingeren, peger i begge retninger.

I modsætning til traditionel journalistik, hvor journalisten observerer som en flue på væggen og rapporterer hvad han ser, spiller journalisten en aktiv rolle i gonzo-journalistik. Han tager udgangspunkt i sig selv og påvirker begivenhederne i den retning, han syntes kunne være underholdende.

Hunters grundidé er en reportageform, som er hudløst realistisk og journalistisk subjektiv, fordi den er skrevet ud fra en trænet journalists egne erfaringer.

En gonzoreportage fra et miljø hvor der handles hårde stoffer vil, i modsætning til en traditionel reportage, indeholde handel og brug af mindst et stof, gerne sammen med dem som sælger eller andre kunder. Hvis journalisten kan formå at blive anholdt undervejs, er det et ekstra plus.

Hunters grundidé er en reportageform, som er hudløst realistisk og journalistisk subjektiv, fordi den er skrevet ud fra en trænet journalists egne erfaringer.

 

Portrætfilm (på engelsk) om og med Hunter S. Thompson - varighed ca. 1 time.


Gonzo er ikke journalistik

Selv om gonzojournalistik, set udefra, kan være både fascinerende og grænseoverskridende, så har det intet med journalistik at gøre.

Gonzo, under dække af journalistik, er en form for selviscenesættelse på selvvalgte betingelser. Da den bruger en metode, hvor journalisten skal tage udgangspunkt i sig selv under gennemførelse af selvskabte handlinger, er genren uforenelig med konventionel journalistik, der er baseret på objektivitet.

I 1970’, hvor der blev eksperimenteret med alt konventionelt, fra LSD til nye samlivsformer, er det naturligt at der også blev eksperimenteret med journalistikken. Gonzo kan i det lys ses som et debatindlæg, blandt mange, til en diskussion som er endt op med den form for journalistik, vi kender i dag.

At begrebet har fået så meget omtale skyldtes alene Hunters selvkanonisering, der især i USA har skabt en myte, på samme måde som så mange andre stjernemyter fra den samme periode.


Hyppige forvekslinger

Gonzojournalistik bliver ofte forvekslet med andre journalistiske genrer. Ofte bliver genren The New Journalism forvekslet med gonzo. Det hænger muligvis sammen med at Hunter udgav en række bøger, startende med en bog om Hells Engels, hvor han selv deltog i gruppens aktiviteter i periode før han skrev bogen.

New Journalism er en anden genre introduceret i USA i 1965 af Tom Wolfe, som er en litterær fortælleform, hvor journalisten benytter en blanding af faktuelle oplysninger og fiktion. At genren blev introduceret som ny, var nok fordi den var blevet glemt. Herman Bang anvendte eksempelvis den samme fortælleform i  Danmark i starten af 1900´.

 

Se et klip fra Alex Gibney's gribende dokumentar om Hunter S. Thompson på DR2 (åbner et nyt vindue)